Løbsreglement

DTK tager udgangspunkt i IFSS reglement, og forventer at løbsdeltagere kender og følger de gældende regler for vacinekrav, krav til løbsudstyr m.m. 


Hundenes minimumsalder er 18 måneder.


Følgende vaccinationsprogram gælder (november 2021):

For Hvalpe og unghunde, der medbringes til klubarrangementer, selvom de ikke deltager aktivt: Der skal være givet 2 gange vaccination med 1 måneds mellemrum (sidste vaccination skal være efter fyldt 3 mdr.) for hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza.


Revaccination skal foretages senest 1 år efter den sidste hvalpevaccination.


Voksne hunde, der HAR fået ovennævnte basisvaccinationer dvs. hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza vil efterfølgende kunne nøjes med at blive revaccineret indenfor den gyldighedsperiode, der er angivet på vaccinationskortet/i passet.


Hunde, der er er importeret eller kommer for deltagelse fra andet land, skal derudover også have opfyldt kravene for import til DK dvs. gyldig rabiesvaccination.

Leptospirosevaccination anbefales.


Vedr. ID-mærkning: Alle hunde over 8 uger gamle skal, som loven også kræver det, være mikrochippet og registreret i Dansk Hunderegister.


For at deltage i DTK løb et er påkrævet at man har deltaget i arrangementets mushermøde.  

Er man forhindret i at kunne deltage. Skal man hendvende sig til løbsledelsen for gennemgang og for at kunne få udleveret sin løbsvest.


Neckline - Ved deltagelse i DTK løb eller træning med mere end en hund.

Skal der benyttes neckline under hele løbet. Dette er gældende for samtlige klasser.


Dyreværnslovens generelle regler skal naturligvis overholdes.